Rehabilitering indefra

Innovatør: Mary Hägg
Innovation: Refluxtræner, IQoro

148 muskler arbejder sammen, når vi synker. Et fint samspil mellem nervesignaler, reflekser og muskelkæder, som man sjældent lægger mærke til – før funktionen ikke længere virker. For Mary Hägg blev fascinationen af dette samspil starten på en næsten tre årtier lang rejse, hvor uddannelse, forskning, klinisk arbejde og neuromuskulær træning blev vævet sammen til IQoro – træningsredskabet, der hjælper kroppen med at genfinde sine funktioner.

I 1980’erne arbejdede Mary Hägg som hospitals­tandlæge med speciale i orofacial medicin, men hun blev mere og mere optaget af samspillet mellem nervesystemet, musklerne og rehabilitering. I mødet med patienter, der havde mistet deres synkeevne, begyndte hun at stille spørgsmål ved, hvorfor rehabiliteringen gik så langsomt, og hvorfor sundhedsvæsenet havde så få effektive metoder til at hjælpe mennesker tilbage til en fungerende hverdag.

– Jeg syntes ikke, at traditionel behandling var hurtig nok. Og videnskaben kunne heller ikke give svarene.

Under barselsorloven med sit fjerde barn begyndte Mary at studere neurofysiologi. Her blev hun fascineret af, hvordan kroppens nervebaner styrer nogle af vores mest grundlæggende funktioner. I mundhulen findes flere hjernenerver med direkte forbindelse til hjernens centrale funktioner – nervebaner, som blandt andet styrer vejrtrækning, synkning, hoste og tale uden at gå via rygmarven. For Mary blev det begyndelsen på en ny måde at forstå synkeprocessen på: ikke som en isoleret funktion, men som en del af et større samspil med vejrtrækning, søvn og refluksproblemer. Hvis kroppen naturligt kunne aktivere disse funktioner under synkning, burde det også være muligt at træne dem tilbage.

En ny måde at tænke behandling på

Det, der begyndte som en personlig drivkraft, voksede hurtigt videre ind i sundhedsvæsenet. Mary samlede forskning om neuromuskulær rehabilitering, holdt foredrag om sine idéer og diskuterede nye behandlingsmetoder med kolleger inden for blandt andet neurologi, pædiatri, radiologi, talepædagogik og intern medicin.

– Vi mødtes om aftenen og i frokostpauserne og læste forskningsartikler sammen. Flere og flere begyndte at se potentialet i arbejdet.

Til sidst gav regionen støtte til et nyt projekt, hvor flere dele af sundhedsvæsenet begyndte at arbejde sammen om patienter med synke-, refluks- og vejrtrækningsproblemer. Over seks år blev der udviklet standardiserede undersøgelsesmetoder og behandlingsforløb, samtidig med at resultaterne begyndte at tiltrække opmærksomhed fra stadig flere klinikker.

Parallelt opbyggede Mary en tværfaglig regional funktion inden for øre-næse-hals for at kunne møde patienterne og udvikle metoderne i praksis. Fra 1990 til 2021 var hun ansvarlig for virksomheden og kombinerede det kliniske arbejde med forskning, undervisning og produktudvikling. Samtidig søgte hun finansiering for at føre idéerne videre. På det tidspunkt var viden om neuromuskulær synkerehabilitering stadig begrænset i Sverige, hvilket førte hende videre til specialistmiljøer i blandt andet Argentina og Wien – og senere til specialistuddannelser ved Johns Hopkins University i USA.

At måle det usynlige

For at forstå, hvad der faktisk skete i kroppen, udviklede Mary sine egne metoder til at måle synkefunktion og muskelstyrke. Sammen med en ingeniør i Göteborg udviklede hun et instrument, som kunne måle kraften i de muskelkæder, der aktiveres ved synkning og vejrtrækning. Målingerne viste tydelige forskelle hos patienter, der havde haft slagtilfælde, hvor muskulaturen ofte var stærkt svækket – nogle gange næsten helt uden kraft. Samtidig begyndte et andet mønster at vise sig: Musklerne kunne kun arbejde effektivt i meget korte perioder.

Ud af dette arbejde voksede IQoro gradvist frem. I stedet for lange træningsforløb udviklede Mary metoden omkring korte aktiveringer, som stimulerer samspillet mellem nervesystem og muskler.

IQoro bruges ved, at redskabet placeres inden for læberne, mens brugeren trækker det fremad og holder imod med læbe- og svælgmuskulaturen i korte intervaller. Træningen udføres tre gange dagligt og stimulerer nervebaner samt aktiverer de muskelkæder, der er knyttet til synkning, vejrtrækning og mellemgulvets funktion – systemer, som også påvirker refluks, søvnapnø og synkebesvær.

Da metoden begyndte at blive brugt klinisk, blev resultaterne hurtigt tydelige. Mennesker, som længe havde haft problemer med refluks eller synkebesvær, begyndte at genvinde funktioner, hvis tab havde påvirket hele deres livssituation. I studier med apopleksipatienter genvandt en stor del normal synkefunktion allerede efter få ugers træning. Også patienter med refluksproblemer og ældre med synkebesvær viste markante forbedringer sammenlignet med traditionel behandling. For mange var forskellen også praktisk. Tidligere krævede rehabilitering ofte lange træningssessioner og mange besøg i sundhedsvæsenet, mens IQoro-metoden byggede på hjemmetræning med tre korte sessioner om dagen.

Med tiden begyndte resultaterne også at vække international interesse. I dag bruges IQoro på omkring 100 hospitaler i Storbritannien, hvor produktet har fået ordinationsret til blandt andet refluks forårsaget af mellemgulvsbrok og ved dysfagi efter slagtilfælde, som ofte medfører lammelser i ansigt og svælg. Metoden anvendes også i resten af Norden og flere andre europæiske lande. Men for Mary har det vigtigste hele tiden været, hvad resultaterne betyder i menneskers hverdag.

– At kunne hjælpe mennesker til bedre livskvalitet, det er at gøre en reel forskel.

Et livsværk bygget på vedholdenhed

Idéen til IQoro opstod allerede i 1986, men det svenske patent blev først godkendt 28 år senere. Først da kunne IQoro lanceres på markedet. I dag findes der patenter i en lang række lande, samtidig med at metoden fortsat udvikles gennem nye studier og erfaringer fra sundhedsvæsenet.

Undervejs har Mary kombineret klinisk arbejde, forskning og entreprenørskab. Hun begyndte som ph.d.-studerende lige efter sin 50-års fødselsdag, opnåede doktorgrad i medicin i 2007 og blev senere udnævnt til docent i øre-næse-hals ved Uppsala Universitet. Hun har også set familien vokse ind i virksomheden – den ældste datter, Ylvali, er i dag administrerende direktør, og datteren Linn arbejder som forretningsudviklingschef. Alle børnene har fulgt udviklingen siden de første prototyper blev skabt hjemme ved køkkenbordet.

Fascinationen af samspillet mellem nervesystem og muskler har hele tiden været der – sammen med idéen om, at kroppen, når den stimuleres rigtigt, selv kan være vejen tilbage.

Tips til andre innovatører

 Beskyt idéen, og find mennesker, der tror på den. Patenter, fortrolighedsaftaler og de rigtige samarbejder kan være afgørende for at føre en idé videre.
 Forstå, hvad der driver dig. Når vejen bliver lang, skal målet føles ægte meningsfuldt. Det er ønsket om at gøre en forskel, der får én til at fortsætte.
 Pas på din egen udholdenhed. At udvikle noget nyt kræver både passion og langsigtet energi. Motion, restitution og balance hjælper med at holde i længden.